Sider

fredag den 17. april 2015

Et hæklet juletræstæppe




Vi skulle holde jul for første gang som familie sidste jul, og der skulle selvfølgelig et juletræstæppe til. Jeg havde godt nok arvet et fint et fra min mormor, da hun døde, men der var alt for mange minder i det til at jeg kunne holde ud af bruge det. Jeg fandt en opskrift på en doily (HER) på ravelry, som jeg kunne lide, men størrelsen var jeg ikke helt tilfreds med. Originalen bliver 33" (ca. 84 cm) og det er jo slet ikke stort nok til et juletræ. Jeg lavede derfor en opskallering, brugte tre tråde bomuldsgarn (brugte det fra Søstrene Grene) og en 8 mm nål, samt ændrede lidt i opskriften så jeg gentog noget af mønstret, så det blev større. Tæppet blev ca. 160 cm i diameter, perfekt til et juletræ. 




Hvis du vil lave et magen til skal du bruge: 
15 nøgler garn (Her er der brugt 50g fra Søstrene Grenes)
 8mm nål
4 meter bomuldslærred til at montere det på
Vliseline (jeg brugte en meget kraftig en, for at give tæppet mere stabilitet)
ca. 5,5 meter kantbånd
Kraftig sytråd til monteringen
En polsternål
MASSER af tid :-)

Hækl efter opskriften til og med række 14. Herefter gentages række 11 (nu række 15), og herefter række 8-10 (nu række 16-18). På denne måde laver man en ekstra omgang mønster med CL.  
Efter række 16 skulle man gerne have 1 beg CL og 89 CL. Og efter række 18 skulle man gerne have 89 SC og 90 Ch-5 sp. 
Nu følger man bare opskriften igen, dvs. fra opskriftens række 15 og frem. Antallet af masker har man øget med 50 %. Dvs. vil sige at i sidste række skal man ende ud med 90 vifter/buer. 
Herefter er det bare at hæfte tråden. 

Monteringen: 
Stoffet deles i to, således man har to stykker på to meter. De syes sammen, så man får en bred firkant på 2 meter * 2gange stoffets bredde. Syningen presses og vliselinen stryges på bagsiden. Sæt god tid af til det, for de mindste rynker vil irriterer øjet på det færdige resultat. 
Marker let midten af stoffet, og begynd at sy tæppet fast til underlaget med polsternålen. Jeg syede midten fast og arbejdede mig herefter ud af, hvor jeg syede hver CL runde fast og den yderste række vifter/buer. Husk at holde øje med at man ikke trækker tæppet skævt. 

Når tæppet er syet fast klippet det overskydende stof af i en passende afstand fra vifterne/buerne, og der syes kantbånd på. Og så er det bare tilbage at nyde ens arbejde :-) 



3 kommentarer:

  1. Hej jeg har et spørgsmål. Du skriver du brugte 3 tråde bomuldsgarn. Betyder det at du så 3 snore, fra 3 garnnøgler og brugte som én snor for at gøre tråden tykkere? Giver mere mening når du har brugt 8mm nål. Men vil bare sikre mig jeg gør det rigtigt. Den er rigtig flot! Mvh Bodil

    SvarSlet