Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
lørdag den 30. maj 2015
Flere bøger
fredag den 17. april 2015
Et hæklet juletræstæppe
Vi skulle holde jul for første gang som familie sidste jul, og der skulle selvfølgelig et juletræstæppe til. Jeg havde godt nok arvet et fint et fra min mormor, da hun døde, men der var alt for mange minder i det til at jeg kunne holde ud af bruge det. Jeg fandt en opskrift på en doily (HER) på ravelry, som jeg kunne lide, men størrelsen var jeg ikke helt tilfreds med. Originalen bliver 33" (ca. 84 cm) og det er jo slet ikke stort nok til et juletræ. Jeg lavede derfor en opskallering, brugte tre tråde bomuldsgarn (brugte det fra Søstrene Grene) og en 8 mm nål, samt ændrede lidt i opskriften så jeg gentog noget af mønstret, så det blev større. Tæppet blev ca. 160 cm i diameter, perfekt til et juletræ.
Hvis du vil lave et magen til skal du bruge:
15 nøgler garn (Her er der brugt 50g fra Søstrene Grenes)
8mm nål
4 meter bomuldslærred til at montere det på
Vliseline (jeg brugte en meget kraftig en, for at give tæppet mere stabilitet)
ca. 5,5 meter kantbånd
Kraftig sytråd til monteringen
En polsternål
MASSER af tid :-)
Hækl efter opskriften til og med række 14. Herefter gentages række 11 (nu række 15), og herefter række 8-10 (nu række 16-18). På denne måde laver man en ekstra omgang mønster med CL.
Efter række 16 skulle man gerne have 1 beg CL og 89 CL. Og efter række 18 skulle man gerne have 89 SC og 90 Ch-5 sp. Nu følger man bare opskriften igen, dvs. fra opskriftens række 15 og frem. Antallet af masker har man øget med 50 %. Dvs. vil sige at i sidste række skal man ende ud med 90 vifter/buer.
Herefter er det bare at hæfte tråden.
Monteringen:
Stoffet deles i to, således man har to stykker på to meter. De syes sammen, så man får en bred firkant på 2 meter * 2gange stoffets bredde. Syningen presses og vliselinen stryges på bagsiden. Sæt god tid af til det, for de mindste rynker vil irriterer øjet på det færdige resultat.
Marker let midten af stoffet, og begynd at sy tæppet fast til underlaget med polsternålen. Jeg syede midten fast og arbejdede mig herefter ud af, hvor jeg syede hver CL runde fast og den yderste række vifter/buer. Husk at holde øje med at man ikke trækker tæppet skævt.
Når tæppet er syet fast klippet det overskydende stof af i en passende afstand fra vifterne/buerne, og der syes kantbånd på. Og så er det bare tilbage at nyde ens arbejde :-)
torsdag den 19. februar 2015
En sprutte og en uvorn lille C
Da svigerinden fødte for nylig, næsten hele 5 uger før tid, skulle den lille pige selvfølgelig have en lille sprutte (sammen med alt det andet hun/forælderne har fået). Så skyndte mig at få gang i hæklenålen en aften og næste formiddag var den færdig og klar til aflevering da manden skulle over på barselsbesøg. Lille C og jeg blev hjemme, da de jo lå på sygehuset, og baby'er/børn synes jeg ikke skal med på et barselsbesøg på sygehuset, så længe de ikke er søskende. Så kan det altså godt vente til den nyfødte kommer hjem.
Desuden måtte mine den største af mine fine papir-diamanter lade livet for nyligt. Havde lille C ude af syne et kort øjeblik, og selvom hun mange gange har fået at vide at hun ikke måtte røre ved dem, blev fristelsen nu for stor. Og da hun jo allerede havde fået den mast, lod jeg hende beholde den til den var mast helt til uigenkendelighed. Men hun hyggede sig.
mandag den 24. marts 2014
Regnbue rangle fra Lutter Løkker
Normalt er jeg ikke den store hækler, men da jeg opdagede bloggen Lutter idyl, og at kvinden bag bloggen havde udgivet bogen "Lutter Løkker", måtte jeg overgive mig, og kaste mig ud i et par nye hækleprojekter.
Bogen er simpelthen så fin og godt lavet, og selvom det er et stykke tid siden at jeg sidst har haft hæklet, har jeg ikke haft nogen problemer med at følge opskrifterne. De er skrevet så nemt udførelige, at jeg vil sige, at selv en nybegynder kan følge med.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt bogen er nogen for dig, så smut ned forbi dit lokale bibliotek og lån den, men vær forberedt på ventetid, for den er eftertragtet (det er den i hvert tilfælde her i Odense!!). Jeg er ikke i tvivl, jeg skal ud have købt den på et tidspunkt, for jeg lånte den på biblioteket, og jeg var slet ikke færdig med den, da jeg skulle levere den tilbage.
I forhold til original opskriften, har jeg lavet lidt om på mine buer/snore. I opskriften hækler man en gang rundt med fastmasker om luftmaskekæden, her valgte jeg at hækle to runder, da jeg ellers syntes at mine buer/snore ikke blev brede nok. Derfor hæklede jeg også to rækker med kædemasker i midten af buen/snoren, for at kompensere for den ekstra bredde.
Inde i selve det blå rør har jeg puttet en bjælde. Selve monteringen af mine buer på røret, er jeg ikke så stolt af, for det kunne jeg bare ikke gøre lige så flot, som det er i bogen. Men det kunne jo ske at jeg på et tidspunkt hækler én til, da den er så nem at hækle, og at monteringen bliver lidt pænere på denne.
Dette indlæg er på ingen måder sponseret af Lutter Løkker/Lutter Idyl, men er et udtryk for min personlige holding til bogen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
















