Sider

Viser opslag med etiketten papir diamant. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papir diamant. Vis alle opslag

torsdag den 19. februar 2015

En sprutte og en uvorn lille C


Da svigerinden fødte for nylig, næsten hele 5 uger før tid, skulle den lille pige selvfølgelig have en lille sprutte (sammen med alt det andet hun/forælderne har fået). Så skyndte mig at få gang i hæklenålen en aften og næste formiddag var den færdig og klar til aflevering da manden skulle over på barselsbesøg. Lille C og jeg blev hjemme, da de jo lå på sygehuset, og baby'er/børn synes jeg ikke skal med på et barselsbesøg på sygehuset, så længe de ikke er søskende. Så kan det altså godt vente til den nyfødte kommer hjem. 




Desuden måtte mine den største af mine fine papir-diamanter lade livet for nyligt. Havde lille C ude af syne et kort øjeblik, og selvom hun mange gange har fået at vide at hun ikke måtte røre ved dem, blev fristelsen nu for stor. Og da hun jo allerede havde fået den mast, lod jeg hende beholde den til den var mast helt til uigenkendelighed. Men hun hyggede sig. 





onsdag den 2. juli 2014

Lang tid siden sidst

Meget er sket siden jeg postede sidste indlæg, og jeg havde slet ikke regnet med at der skulle gå så lang tid inden mit næste indlæg. Grunden, ja, min lille datter C kom til verden i slutningen af april, og lige knap fire uger efter mistede jeg min mormor til kræft. Så overskuddet til at lave noget kreativt har været meget lille. Nu er overskuddet endeligt ved at være tilbage (en smule i hvert tilfælde), og så skal der blogges kreativt igen.

En nem lille ting at lave er små eller store papir diamanter. Dem jeg har lavet her ligger på vores fjernsynsskænk og pynter. Papiret er købt i pandurohobby for flere år siden. Metoden til at folde disse fine papir diamanter er nem og tager kun få minutter, og du kan finde en guide lige her. Hvis du kan lige kreative ting og ikke allerede kender Design & Form's hjemmeside, så tjek den ud, den er virkelig fin, og har mange fine diy guides.