Sider

fredag den 28. marts 2014

Alt det jeg i sin tid lavede til mit og mandens bryllup (del II)

Denne del omkring brylluppet, omhandler alt det jeg lavede af bordpynt, kagen og resten, som ikke passer ind andre steder. 
I stedet for bordkort (de firkantede, som er foldet på midten, hvor navnet så lige er kradset ned på, synes jeg er en af de grimmeste ting der findes!!!) lavede jeg bordæsker. Disse gav også plads til lidt opbevaring af godter til gæsterne i selve æskerne.   


På indersiden af låget, havde jeg lavet et lille rim, som fortalte hvad der gemte sig i æsken. 


I æskerne blev der også lagt lidt silkepapir, for at gøre det lidt lækkert. I mændenes blev der brugt den grønne og i damernes blev der brugt den lyserøde (som var det nærmeste jeg kunne komme på den gammelrosa farve jeg ellers havde brugt). 




Indholdet i æskerne var et stykke chokolade, et plaster, et bolche, et stykke tyggegummi, to tandstikker og to panodiler i en lille æske. Og hold da op hvor gjorde æskerne og indholdet lykke. Chokoladen jeg brugte er (vist nok) de små potionsstykker fra marabou, hvor jeg tog den yderste indpakning af, og lavede en som passede ind i temaet. 


Til chokoladen havde jeg lavet fire forskellige modeller, som der blev skiftet imellem til æskerne. 
For ikke bare at lægge to panodiler ned i bordæsken, lavede jeg små æsker, hvori jeg puttede panodilerne. På denne måde var gæsterne heller ikke i tvivl om, hvad de små piller var. 


Da jeg er multiallergiker (herunder mange forskellige slags pollen), måtte vi tænke kreativt da det kom til den øvrige borddekoration, da blomster dekorationer var udelukket. Jeg vidste, at når vi nåede maj måned plejer jeg at være på rigeligt med medicin, og jeg gad ikke at skulle tage mere for at kunne være med til mit eget bryllup. Derfor blev der bestilt store høje lysestager, hvorpå der blev stille bloklys. Herudover lavde jeg hvide kugler (lavet af snor, dyppet i lim og viklet omkring en ballon). 

Beklager billedkvaliteten, det er taget med min mors telefon. 
Rundt om, blev der lagt nogle grene, og så blev der sat servietter på. Billedet her, er af noget bedre kvalitet, da det blev taget af vores bryllupsfotograf. 


Desuden lavede jeg selv mit strømpebånd. 

Herudover, lavede jeg selv vores bryllupskage, som blev i tre etager. Selve kagebunden var en vaniliebund med hakkede mandler i, som blev flækket til tre bunde pr etage. I mellem bundene blev der lagt creme, det ene lag var en brombær-mascarpone creme, mens det andet lag var en asti-creme. Kagen blev smurt op og dækket med fondant. Fondanten var et kompromis. Jeg brydes mig ikke om smagen, jeg synes det er alt for sødt, men jeg kunne ikke få den samme farve hvis jeg brugte marcipan. Og her valgte vi altså udseende over smag. Så blev den pyntet med små blomster, som jeg selv havde stukket ud i fondant og malet med noget spiseligt farvet pulver. 

Vi havde ikke selv taget et brudepar med til kagen, da vi begge synes det er lidt mærkeligt (og grimt), men kokken i køkkenet ville ikke sende kagen op uden brudepar, så brudepar fik vi alligevel. Overflødighedshornet stod hotellet for, og tror aldrig jeg har smagt så godt konfekture. 

De små blomster, som jeg pyntede kagen med. Lavede 96 stk (delt mellem to forskellige størrelser), og brugte en god del af dem. 
Hmm, så tror jeg også at jeg nåede rundt om det, jeg selv lavede til brylluppet. En dag, skal jeg nok tage mig sammen og få lavet et DIY indlæg til hvordan man laver bordæskerne og panodilæskerne, og smide en opskrift op på kagen.  



3 kommentarer:

  1. Wauw! Sikke et arbejde! Kreativt, og rigtig søde æsker! Håber brylluppet blev en god fest!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen. Vi havde et fantastisk bryllup, og vi kunne ikke have haft en bedre dag.

      Slet
  2. Hvordan lavede du Panodil æskerne?

    SvarSlet